Hvad skal du på tirsdag????
FORFATTERMØDE PÅ POLITIKEN
Bogsæsonen… Traditionen… Politiken… Gratis på-vej-hjem…
SEKS LYRIKERE
Otto Steen Due, Lene Henningsen, Maja Lee Langvad, Mette Moestrup, Laus Strandby Nielsen og Martin Glaz Serup læser op.
Vært: Bjørn Bredal
DATO: Tirsdag 7. november kl. 17-18.30
STED: Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33 (Porten), Kbh. V.
GRATIS ADGANG – BILLETGEBYR 10 KR. Bestil dem her!
I går udkom denne her, den 20. sker der det her…
Hans-Jørgen Nielsen: Nye sprog, nye verdener- udvalgte artikler om kunst og kultur
Redigeret af Thomas Hvid Kromann, Morten Thing og Tania Ørum
I den anledning afholdes et arrangement i Literaturhaus, Møllegade 7, København N. Mandag d. 20. November 2006, kl. 19.30.
Program:
Tania Ørum: Velkomst og indledning
Max Ipsen: “Fortolkning i entropiens tidsalder”
Hans-Otto Jørgensen: “Skrift uden ord”
Thomas Hvid Kromann: “Recycling-Nielsen”
Lars Bukdahl: “Attituderealitet”
Morten Thing: ”Nielsen i den røde verden”
Hans-Jørgen Nielsen var fra midten af 1960erne til sin død i 1991 en af de vigtigste kulturskribenter, debattører og kritikere i Danmark. Han registrerede med seismografisk følsomhed tidens æstetiske, kulturelle og politiske bevægelser. Hans kulturessaystik er derfor ikke blot et portræt af manden, men også af de epoker i dansk kulturliv, han deltog så aktivt i og fulgte så tæt. Han havde appetit på både højt og lavt, fra avantgardekunst til popmusik, fra Sinatra til Beatles til Gøg og Gokke, arkitektur, film og medier. Ikke blot i emnebredde, men også i skrivemåde søgte han at sætte over kløften mellem de indviede og de uforstående. Det gør hans artikler, essays og anmeldelser eminent læselige den dag idag.
Recent Comments