(…)

Har fugle brug for guder måske,

de er

guder selv, fine, lette guder med hule knogler, der

sidder i haverne.

(…)

Ursula Andkjær Olsen i Det 3. årtusindes hjerte (2012)

Forsvinding

Bådene ligger

med bunden i vejret.

Piberne hænger

kolde på væggen.

Græssets rimfrost

er uden spor

og husets vinduer

er sorte udefra.

Der er intet blod

at se nogen vegne.

Nøglerne sidder

i deres låse.

Der er fingeraftryk over det hele

men hvor er hænderne

spørger håndtagene

og værktøjet.

I høvlebænken

sidder et ufærdigt bræt.

Fire blyanter

er ikke spidset.

Få og tavse

er mærkerne.

Stilheden begynder

at blive utålmodig.

I mellemrummene

arbejder musene.

Vægten viser

firs kilo mindre.

Askebægeret er fuldt.

Flasken er tom.

Der står et par sivsko

i hjørnet.

Ivan Malinovski Når vejskiltene er vendt (2006, digtet blev trykt i Politiken november 1989)

Den, der har, hvad han behøver til Livets Underhold, aner ikke, hvor følsom man bliver, naar man ikke har det, hvor vanskeligt det i det hele taget er for et Menneske at føle sig som et Formaal for Velgørenhed.

– Hagar Olsson i sine kommentarer til Edith Södergrans digte, her i Erik Thygesens danske oversættelse fra Edith Södergrans Breve til Hagar Olsson (Hasselbalchs forlag 1964)

(…)

Kort sagt: Aldrig har du haft bedre mulighed end nu
for at udfylde rollen som en ny og bedre samfundsordens
glorværdige stifter. Reformer, den ene mere storstilet
end den anden, vil udgå fra dig og brede sig
i frugtbare bølger over din republik og det folk, der er dit.
Omsider har du frie hænder.
Til lykke og atter til lykke!

Niels Barfoed har skrevet et digt til Lukasjenko i Informartion.

“Jag måste fortsätta att skriva dagbok. Inte minst för att samla bevis på att mitt liv inte är en dröm eller en hallucination.”

Lars Norén i En dramatikers dagbok 200520212