Min uppväxt som jag ändå har ett eget ansvar för har på ett nästan afrikanskt sätt fått mig att skratta ju mer tragisk och förfärande tillvaron är. Men den är å andra sidan aldrig så hemsk som de tankar man har om den. Tvärtom. Förtvivlan ger färre skador än hopp. Vad skulle jag hoppas på, jag som har det så bra, och vars enda problem är jag själv. Mitt liv är som en uppdragen bår som långsamt faller sönder.
– Lars Norén i En dramatikers dagbok, 30. juli 2008
Il est resté assis. Il étend ses mains très blanches. Le jardin est à sa droite. Il vient de manger le riz. Il a poussé la soucoupe et le verre. Il attend les premières mesures. Il ferme les yeux. Les rideaux sont tirés. Il touche son écharpe grise. Il suit de sa main droite les traits de son visage, glisse le long des joues, laisse retomber sa main et tourne à l’intérieur de lui-même. Il marche maintenant dans l’obscurité. Il est parfaitement immobile. Il boit le rhum des fougères, reconnait cet arbre, dit son nom, lui parle. Il devient invisible. Il est nu. Il dit qu’il revient mais qu’il ne sait pas. Il tourne à l’intérieur. Jeff Wall expose sa première photo en 1978. Elle s’intitule The Destroyed Room.
“Næppe har han taget pennen i hånden før en desperadostemning bemægtiger sig ham.”
– Walter Benjamin i sit essay om Robert Walser (opr.1929), i dansk oversættelse ved Karsten Sand Iversen, optrykt i Helblings historie (2014)
(…)
Man forestiller sig at man roder med én afkrog af sit liv mens man i virkeligheden har forladt den og er i gang med at vænne sig til en anden, og man ved det ikke.
(…)
– Peter Nielsen fra Inden årstiderne; regnlys (2020)
(…)
Hvad kan man drømme om og tænke på
at genoplive?
Hvorfor det fald tilbage?
Hvad er vi bange for?
Der er jo ingen sikkerhed alligevel, og det,
de sloges mod i trediverne i Spanien,
det findes stadig – og det, de sloges for, det findes
ingen steder.
(…)
– fra et digt af Peter Laugesen fra Pjaltetider (1997)
Min känslor är, så länge de varar, starka, men sorgen tränger igenom murarna, och mjukar upp dem. Skriva är som att sätta sitt märke på en mycket liten del av världen, och inte ens det vill jag.
– Lars Norén, 5 februari 2008, En Dramatikers Dagbok 20052012 (2013)
Recent Comments