R.I.P. Imre Kertész (1929-2016)

Ifølge Lilian Munk Rösing (på Facebook), var de sidste ord i hans sidste interview: ”Der er et ord, det kaldes
kærlighed. Det ville jeg gerne gøre noget nyt med. Men hvad skal jeg
skrive med? Mine hænder vil ikke mere. Jeg er meget træt.”

Her finder man et The Art of Fiction-interview med Kertész fra The Paris Review og her et interview fra Die Welt & Vagant.

Oehlenschläger og orientalismen i Bakkehuset

Pia Juul og Elisabeth Friis er nytiltrådte i Bakkehusets Litteraturforening. Det første arrangement er på tirsdag d. 29.marts kl. 19.30 og det er ingen ringere end Marie-Louise Svane som er den første foredragerske – hvortil kommer at Pia læser op af Oehlenschläger – gak hid og bliv viis….


Nordiske guder og orientalske eventyr
Foredrag ved universitetslektor, mag. art. Marie-Louise Svane
Oehlenschläger havde ikke problemer med ”den svære toer”. Allerede to år efter debuten Digte (1803) med highlights som Guldhornene og Skt. Hans Aftens-Spil var han klar med en stribe blændende værker i samlingen Poetiske Skrifter: heriblandt Vaulundurs Saga, digtkransene Langelands-Reise og Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur og ikke mindst lystspillet Aladdin eller den forunderlige Lampe. Dermed havde han erobret pladsen som dansk litteraturs indiskutable nummer ét, og berømmelsen var på vej til Berlin, Dresden og Weimar. I aftenens oplæg kommer Marie-Louise Svane nærmere ind på Oehlenschlägers brug af Aladdin-temaet og inspirationen fra Tusind og én nats eventyr, som var en af tidens litterære moder i Europa: Hvordan kan man i lyset af både nutidens og datidens debatter forstå det tidlige 1800-tals orientalisme og litterære interesse for Østen? Hvordan er forholdet mellem Øst og Vest og Nord konciperet hos Oehlenschläger? Og hvad siger det om dansk national identitet og position i det europæiske stormagtsspil på dette tidspunkt? Og hvad har romantiske digteres Tusind og én nats-fantasier overhovedet med politik at gøre? For Oehlenschläger er ’Orienten’ først og fremmest et element af hans poetiske vision, men han har desuden interessante kommentarer til den globale situation i sine introduktioner til værkerne.