I askebægerets håndflade
en brændende cigaret,
tangenten slår mod papiret
og farvebåndet bleges bogstav for bogstav.
Hvad mere kan jeg sige?
En ensom stjerne padler på himlen,
lampen trænger skyggen ind i hjørnet,
i bordets lyspøl
en druknet hånd.
– Sirkka Turkka fra digtsamlingen Huone avaruudsessa (“Et rum i universet”) 1973.
Her i Martin Glaz Serups danske efter Bo Carpelans svenske gendigtning. En slags nordisk hviskeleg altså…
Regnen talte fra morgen til aften.
Jeg hørte ikke efter,
nu er alt stille.
Træerne, mine venner, står tavse
dvælende i fortiden:
ligesom det nærige sind tæller sine minder
giver de regnen tilbage perle for perle.
Jeg ser ingen så langt øjet rækker
og jeg er utålmodig;
mit hjerte står åbent
så at alle og enhver kan slå sig ned dér.
– Pentti Holappa fra digtsamlingen Lähellä (‘Nær‘) 1957.
Her i Martin Glaz Serups danske efter Bo Carpelans svenske gendigtning. En slags nordisk hviskeleg altså…
Recent Comments