Det private er poesi. Det her er ikke litteraturen som litteratur, det her er litteraturen som værksted. At kunst aldrig må være privat, gerne personlig men ikke privat, er en frase man slynger af sig i tide og utide, men hvem har bestemt det og hvem afgør hvad der er hvad? En frihedsevægelse for private erfaringer, og for forfatteren som kollektiv. Åsa Beckmann anmelder Lyrikvännen.