Hvert år uddeler Litteraturkritikernes Lav både Kritikerprisen og Brandesprisen. Vinderen af Brandesprisen, der går til en litteraturkritisk eller litteraturhistorisk arbejde, bliver udpeget af Brandesprisudvalget. Kriitkerprisen, der går til et skønlitterært værk, bliver uddelt efter en urafstemning blandt lavets medlemmer, men ikke før bestyrelsen har indstillet 3-4 værker til prisen.

De nominerede til Kritikerprisen 2025, er:

Bjørn Rasmussen: Brian og Stefan for evigt

Mette Moestrup: Butterfly Nebula

Pernille Adb-El Dayem: Softice

Nath Krause: Trilogi

Herunder kan man læse Bestyrelsens motivationer for de fire værker:

Brian og Stefan for evigt er en smuk, barok, innovativ og visionær kærlighedsroman om venskab, ungdom, seksualitet, drømme, Udkantsdanmark, vold, homofobi, ensomhed, misbrug og jalousi. Bjørn Rasmussens eksperimenter med genrer, stil og synsvinkler lyser op og ligner intet andet i dansk litteratur.

Butterfly Nebula er en stor, sanselig, konceptuel digtsamling, hvor syv sammenvævede dele med en sværm af forskellige genrer, kulturhistoriske referencer, tonefald og stilarter reflekterer og fantaserer over en livskrise forårsaget af en stofskiftesygdom i en sommerfugleformet kirtel. Et dybt originalt poetisk værk.

Med en drilsk og påfaldende sproglig akkuratesse får Pernille Abd-El Dayem i Softice hverdagen og virkeligheden til at skvulpe over. Romanen bevæger sig frit og i øjenhøjde med livet, mens en sindrig komposition langsomt foldes ud. Det handler om at være familie på alskens måder i samfundets besynderlige arkitekturer. Om at være ung voksen, voksen og aldrende. Om at slå sig på livet og leve videre på de måder, vi nu engang kan.

Digtene i Nath Krauses Trilogi er både dunkle og klare og cementerer, at der er tale om et uhyre interessant forfatterskab i udfoldelse. Krause skriver agiterende, botaniserende, med tungt marxistisk skyts og en skælmsk nydelse ved overskridelsen. Digtene beviser poesiens stadige evne til at skabe billeder af uudslettelig karakter. Hos Krause må vi blive »arkitekter for nydelse«, mens vi ser det danske landskab for os som »råt, åbent kød, allerede slagtet«.