(selvom hjemmesiden ser ud som om den ikke er opdateret siden 2015)
Det er Hvedekorn 1 & 2/2019, i det andet nummer trykkes der kun én eneste digter, jeg citerer fra pressemeddelelsen:

Hvedekorn 2, 2019
DEN SØDESTE VAMPYR JEG KENDER

Hvedekorn 2, 2019, har kun én lyrisk bidragyder, nemlig Anne Mari
Borchert
, født 1991, som debuterede i bladet i 2013. Det er første gang i
de nuværende redaktørers regeringstid, at bladet overlades til en
enkelt digter og en enkelt digtsamling, men det er ikke første gang i
bladets historie, fx udkom Laus Strandby Nielsens vigtige, anden
digtsamling Illustrationer som et Hvedekorn-nummer i 1974. Det sker,
undtagelsesvist, når der ligger et uimodståeligt, men hjemløs digtværk
på redaktørens bord, og det gjorde der pludselig!

Digtværket, som Hvedekorn har den ære at være vært for, er Anne Mari
Borcherts vidunderlige og glitrende digtsamling vidunderligt glitrende,
med undertitlen “til america’s next top model cycle 1-22”.

Hvis man er i stand til at afkode undertitlen, fortæller den meget
præcist, hvad det handler om: Hver et digt er et brev til en deltager
eller værten, eks-supermodellen Tyra Banks, i realityprogrammet og
modelkonkurrencen America’s Next Top Model, som digteren passioneret,
minutiøst fangirlende og stadig mere kritisk anfægtet og reflekteret er
vokset op med.

Ikke siden attituderelativister som Jørgen Leth, Hans-Jørgen Nielsen og
Dan Turèll i 60’erne og 70’erne vedkendte sig deres skyldige
fornøjelser, er et stykke populærkultur taget så på samme tid inderligt
og intellektuelt alvorligt. Sirligt splintrende spejler og atter spejler
Borchert sig i den sindssygt labyrintiske pærevælling af kapitalisme og
identitetspolitik, showbiz og menneskelig dårskab, som America’s Next
Top Model er.

Og sådan begynder det i et brev til Allison:

“Mit hjerte smelter også ved synet af dig som yndigt perpleks ugleunge/ i
den store rede hvor Tyra beskriver dig/ som birdie-owl/pterodactyl/ da
hun skal til at fotografere dig./ Ved godt du blev flov da du kom til at
sige / You’re really pretty/ mens du krammede hende,/ men du skal vide
at ømheden var gengældt./ Bare tænk på hvad hun sagde til den judging:/ I
felt that there was this beautiful baby owl in the nest./ I felt like I
was your mama when I was shooting you.”