[I forbindelse med den netop overståede litteraturfestival KBH LÆSER, hvis tema i år var Manifester skrev Hanne Højgaard Viemose & Lone Aburas dette manifest – forbryderisk aktuelt – Kornkammer har af forfatterne fået lov til at optrykke det i sin helhed, hermed. – MGS]

Eftersom
vores samfund i flere årtier er blevet regeret af skruppelløse politikere, hvis
primære mål har været at holde skatten nede og flygtninge ude, henstår det for
undertegnede at
bekæmpe
den omfattende anti-humanisme, som har bredt sig ikke bare over det politiske
spektrum, men også ud over hele befolkningen. 
Den vestlige
verden, herunder Danmark,
befinder sig i en alvorlig humanistisk
krise, som tydeligst kommer til udtryk i den måde, vi behandler og afviser
mennesker i alvorlig nød på. Vi taler om mennesker der flygter fra krig og
bomber, risikerer at blive taget som slaver, at drukne som titusindvis af andre
før dem på vejen over Middelhavet, at blive beskudt, få tæsk, blive angrebet af
grænsepolitiets schæferhunde ved de europæiske grænser, traumatiserede og
forslåede mennesker der har oplevet ting som de fleste af os ikke ønsker at
forestille os, dem tager vi imod med strategien, at de ikke skal føle sig
velkomne, at de skal mærke fra starten, at de er uønskede. Vi mistænkeliggør
dem gennem vores retorik, lader dem bo i usle lejre, forhaler afgørelser på
deres asylsager, og kan de på grund af krig eller personlig forfølgelse ikke
vende tilbage til deres hjemland, kan de alligevel få afslag på asyl og
herefter blive placeret på et udrejsecenter,
som i realiteten er et åbent fængsel, hvis eneste formål er at isolere, udmatte
og nedbryde dets beboere til at rejse
tilbage, hvor de kommer fra
. Her bor krigstraumatiserede mennesker, heriblandt
børnefamilier, i årevis, selvom enhver ekspert indenfor psykologi,
traumeforskning, stressrelateret forskning og menneskeretslige anliggender for
længst har dokumenteret, at folk bliver syge af forholdene, børn  nedbrydes og traumatises. Det er åbenlyse
fakta, alligevel insisterer vores politikere på at anbringe og ødelægge
menneskers liv i disse centre. Vi befinder os som sagt i en omfattende
humanistisk krise i det danske samfund, der er tale om en åndelig armod, en
fordummelse og forråelse, en fornægtelse af menneskets fineste væsen: evnen til
at føle kærlighed og empati og handle herefter, når
ikke engang kvoteflygtninge er velkomne,
fordi Danmark, som det eneste land ud af 36, har brug for et såkaldt pusterum fra den gruppe af mennesker,
der er nogle af verdens allermest udsatte. Hvor personer, der tvangsudvises,
dør som følge af deres forsvarskamp, hvor flygtninges skæbne bliver brugt i et
forhandlingsspil om noget så ligegyldigt som skattelettelser. Så længe mennesker
ender på Middelhavets bund, voldtages og brændes levende i fangelejre eller
risikerer at blive solgt som slaver på deres færd til Europa, ser vi det som
vores pligt at arbejde for et samfund, hvor flygtninge er mennesker og ikke
navn- og ansigtsløse kroppe, man uden videre kan skille sig af med.   
Vi vil bekæmpe den
omfattende anti-humanisme, som har bredt sig over det meste af det politiske
spektrum og i befolkningen.  Det er for længst blevet mainstream at
affærdige humanistiske standpunkter per se, smække etiketten politisk korrekt på og dermed lukke for
enhver dialog.  Ingen gider diskutere med en, der er politisk korrekt, ingen gider forholde sig til holdninger, der har
medmenneskelighed som målestok. 
Det er det samfund, vi lever i. Europa har
mistet sin menneskelighed. Danmark går i front som kynikernes bannerførere. Vi
siger: En mand kommer gående med en
kuffert fuld af diamanter, de tilhører ikke dig. Hvordan kan du flygte med en
kuffert fuld af ædelsten. Er du så ægte nødstedt?
Vores mål er derfor at omstyrte den
eksisterende regering og dens parlamentariske grundlag samt Socialdemokratiet,
som konkurrerer med regeringen og dens højrepopulistiske støtter om at lave de
mest rædselsfulde og menneskefjendske tiltag, såsom at stemme imod modtagelsen
af kvoteflygtninge. Derudover vil vi modarbejde den radikale selvoptagethed
og/eller apati, der har bredt sig i befolkningen, hvor man hellere går til
crossfit eller tager på yogaretreat end engagerer sig i sager af politisk eller
humanistisk karakter. Man ænser ikke, hvad politikerne siger og gør, fordi man
har hovedet oppe i egen tarmfunktion. Ingen skal stå og hive i stænger i et
fitnesscenter, mens politiet slår med knipler og lægger en ulykkelig, dødsdømt
og af staten navnløs mand (udvist til Algeriet) i benlås. Ingen skal tilslutte
sig endnu en kost- eller træningsplan, så de kan optimere deres krop og liv i
balance, mens Folketinget forbyder subsistensløse fra primært Østeuropa ved lov
at sidde på gaden med deres få ejendele og en kop til almisser. Ingen skal
kunne bilde sig ind, at manglen på selleri og D-vitamin er deres største
problem. Ingen DR-korrespondents hest, der hedder Jazz, skal få plads i
medierne i de samme dage, som vore folkevalgte politikere diskuterer, hvorvidt
Danmark fortsat skal modtage 500 unavngivne kvoteflygtninge om året. Ingen
DR-korrespondents hest ved navn Jazz skal overhovedet nævnes i nyhederne i
dage, hvor den såkaldte opposition (til vor menneskefjendske regering) i form
af Socialdemokratiets formand udtaler: Verden
bliver ikke bedre, fordi Danmark tager imod 500 kvoteflygtninge
. INGEN hest
ved navn Jazz har noget som helst at gøre i nyhederne i dage, hvor den danske
regering OG oppositionspolitikere åbent og utilsløret tilkendegiver, at FEM
HUNDREDE unavngivne nødstedte MENNESKERS liv ikke har VÆRDI i denne verden.
Enhver hest ved navn Jazz er i denne tid en hån imod enhver, der kæmper imod,
eller er offer for, den epidemi af menneskelig afstumpethed, forråelse og
kynisme, der hærger den vestlige verden og ikke mindst det danske samfund.
Vi har at gøre med et samfund, hvor det ikke
har nogen konsekvenser, at en minister i strid med loven sender syge mennesker
ud af landet til steder, hvor de ikke kan få deres medicin, et samfund, hvor
det ikke har konsekvenser, at en minister lyver og vildleder Folketinget, et
samfund, hvor de siddende politikere ikke ser menneskerettighederne som et
ideal for en humanistisk politisk praksis, men som en forhindring for deres
politiske udfoldelse.
I en sådan situation, hvor politikerne holder
befolkningen og demokratiet for nar, lader hånt om menneskerettighederne, mens
den brede befolkning ikke løfter et øjenbryn, fordi den har travlt med at lade
sig opdatere om seneste antiinflammatoriske kostråd eller et andet
identitetsdrevet livsstilsvalg indenfor den neurobiologiske bølge, der vælter
ind over Vesten som en hån imod de mennesker, der kæmper i virkelige bølger ved
vores grænser, i en sådan situation anser vi det for nødvendigt og indlysende
at reagere overfor lovgiverne med civil ulydighed. I erkendelsen af, at vi ikke
kan stole på vores politikere, de overholder ikke loven, de lyver og vildleder
både befolkning og Folketinget, og de har ingen menneskelig anstændighed eller
moral i deres politiske ageren.
Når vi taler om civil ulydighed, er det vigtigt at holde sig for øje, at
der er tale om en velovervejet og ikkevoldelig protest imod den ved lov
vedtagne orden. Der er tale om en ulydighed, der har med moralsk overbevisning
at gøre, og en ulydighed som en form for aktion, hvor andre muligheder for at
komme til orde synes udtømt. Når ret bliver uret, bliver modstand en pligt.
Med den magtfuldkommenhed og kyniske
ignorance overfor kritik, som vores politikere i disse år fremviser, er det
svært fortsat at tro på effekten af demonstrationer, fakkeloptog og fremmøde
foran Christiansborg, ligesom det er nedslående at forestille sig, hvor få
mennesker, der rent faktisk læser dette opråb så langt som hertil. Vi er vrede,
skræmte og oprørte over det menneskesyn, der mere og mere bliver fremherskende
i vores samfund, og som gør det muligt for politikerne at vedtage love, der har
voldsomme menneskelige konsekvenser, også fatale, vi føler, vores demokratiske
muligheder for at blive hørt er udtømte, og vi skriver dette manifest som et opråb
og en opfordring til et fælles humanistisk fodslag, engagement gennem
meningsfuld aktivisme, som man fx kan udøve på følgende måder:
  
*       Vær med til at lukke udrejsecentrene
Sjælsmark og Kærshovedgård. Gruppen Close Kærshovedgård
Deportation Camp
er at finde på facebook, hvor du løbende vil finde
information om gruppens arbejde. 
*    Integrationsministeren,
der gang på gang har brudt loven og ladet hånt om menneskerettighederne, skal
gå af og sættes for Rigsretten, skriv under, demonstrér, råb op. Kræv hendes
afgang, kræv rigsretssag.
*       Støt
Venligboerne. På facebook findes forskellige grupper, man kan engagere sig i.
Alle aktiviteter er apolitiske, lovlige og ikkevoldelige.
*     Slut op om Ingen udvisninger uden
modstand
, som er en gruppe, der aktivt forsøger at forhindre udviste
asylansøgere i at blive deporteret til det land, som de er flygtet fra, ved at
møde op i lufthavne og blokere for, at en sådan tvangsudvisning kan finde
sted. 
*       Hjælp uledsagede flygtningebørn med at få
familiesammenføring, de skal selv betale for deres familiemedlemmers
flybilletter, og det kan de naturligvis ikke. Hjælp med penge, indsamlinger,
arrangementer (oplæsninger, koncerter, middage, loppemarkeder etc.), hvor
pengene går til familiesammenføringer.
*   Hjælp flygtninge, der står over for
tvangsudvisning, med at skjule sig for myndighederne.
*      Hvis vi skal have ændret Danmarks praksis med
umenneskelige udvisninger, kræver det massivt pres på alle fronter. Nægt derfor
at flyve med personer, som tvangsudvises, hvis du er passager på samme fly.
Nægt at sætte dig ned, spænd ikke dit bælte, opfordr dine medpassagerer til at
gøre det samme. Ombord på flyet er det piloten der er øverste autoritet, ikke
politiet. Piloten kan nægte at flyve med et menneske, der er til stede under
tvang. Det har længe været dansk praksis, at asylansøgere anbringes på
almindelige rutefly. I november sidste år døde en unavngiven algerisk mand som
følge af politivold, da han skulle tvangsudvises fra Danmark.
*    Bliv informeret – bliv indigneret – fortæl de
usynlige historier. Den eneste måde de danske myndigheder kan slippe af sted
med at begå grove og brutale overgreb mod mennesker på flugt er, at de afvistes
historier er usynlige for størstedelen af befolkningen samt det faktum, at
medierne ikke interesserer sig for det. Hjælp derfor med at fortælle disse
umenneskelige historier til din omgangskreds. Gør dem opmærksom på, hvordan den
danske asyl- og integrationslovgivning ødelægger menneskers liv hver eneste
dag. 
*   Organisér jer og dan grupper i jeres netværk
og med jeres venner. Tal 
med hinanden om, hvorfor det er vigtigt at udøve civil ulydighed i
tilfælde, hvor forrykte folkevalgte træffer beslutninger, der er katastrofale
og i værste fald dødelige for de allersvageste i vores samfund. Vi er stærkere,
når vi står sammen og ved, hvad hinanden laver.
*       Sig fra overfor spin og vildledende tale, den
findes over det hele, tænk selv og sig fra, råb op! Det skal ikke være
ligegyldigt, når ministre og borgmestre, fremtrædende politikere med
indflydelse og magt, lyver og fordrejer virkeligheden med det ene formål at
bevare indflydelse og magt og høj ministerløn.
*       Det skal ikke længere være muligt at sige: en
mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter, når vi taler om mennesker
på flugt fra krige, vi selv bidrager til. Sig: Se! Der kommer mennesker på
flugt fra vores bomber, dem må vi hjælpe. Sig: Nej hr. minister. Ingen mand
kommer gående over Middelhavet med en kuffert fuld af diamanter, og når du
siger sådan har du diskvalificeret dig som politiker og bør i stedet søge
stilling som praktikant hos Onkel Reje i Ramasjang.