Om Gertrude Stein i Hellerup i morgen

tirsdag d. 17. september kl. 17-19 fortæller Tania Ørum og Laura Luise Schultz om Stein i forbindelse med Øregaard Museums kommende udstilling om Man Ray

Se mere: http://oremus.dk/forside/det_sker/kalender_1

Bemærk entré og tilmelding!  

Museet skriver:

Salonaften à la Gertrude Stein

Velkommen
til en salon à la Gertrude Stein. Som en af de centrale skikkelser i
det parisiske kunstnermiljø i 1920’erne holdt Stein saloner på sin bopæl
i Rue de Fleurus.

Tania
Ørum og Laura Luise Schultz fra Københavns Universitet er drivkræfter i
Det Danske Gertrude Stein Selskab og de fortæller om Steins betydning
for Picasso, Hemingway, Matisse og Man Ray.

Entré: 80 kr.
Tilmelding: oremus@gentofte.dk

Svensk tema på Promenaden

Lige nu sker der virkelig meget ovre på Promenaden, der er ihvertfald tre tråde i gang – Elisabeth Friis har skrevet om at være Tvangsindlagt i den hvide verden, svenske Sara Ahmed inddrages og blandt andet bliver Christina HagenWhite Girl læst mere kritisk og undersøgende end det tidligere har været tilfældet; se ikke mindst kommentarerne. Kamilla Løfstrøm skriver om hvordan Mediesverige opfører ‘I Lars Noréns Rige’ i anledning af udgivelsen af anden omgang af Lars Noréns dagbøger – som Løfstrøm i øvrigt har anmeldt godt i dagens udgave af Information [vist endnu ikke online, men her er noget forskræp fra samme avis]. Endelig har René Jean Jensen breaket den kedelige ting: den gode svenske digter Ola Julén (1970-2013) er død, alt for ung. I kommentarfeltet skriver folk om deres oplevelser med Julén og ikke mindst: med hans digte. Jeg anbefaler alle at læse det hele!