2 Comments

1. 

   Peter Højrup on May 6, 2009 at 8:25 am

   Gad vide hvad de spiser i den by?

   Reply
2. 

   Johan Herman Wessel on May 6, 2009 at 9:36 am

   Smeden og Bageren
   Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,Som farlig var, naar han blev vred.
   Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,
   Jeg ingen har, det gaae
   5Min Læser ligesaa!)
   Til Uhæld for dem begge to
   De træffes i en Kroe,
   De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;
   For andet kommer jeg der ikke.
   10 Anmærk dog, Læser! dette:
   Jeg immer gaaer paa de honette.)
   Som sagt, de drak,
   Og efter mange Skieldsord, hidsigt Snak,
   Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.
   Saa stærkt var dette Slag,
   At han saae ikke Dag,
   Og har ei siden seet’en.

   Straks i Arrest blev Smeden sat.
   En Feldskiær faaer den Døde fat,
   Og om en voldsom Død Attest hensender.
   Den Mordere forhøres og bekiender.
   Hans Haab var, at han skulle hisset gaae,
   Og der Forladelse af sin Modstander faae.
   Men hør nu Løier! netop Dagen,
   Før Dom skal gaae i Sagen,
   Fremtriner fire Borgere
   For Dommeren; den mest veltalende
   Ham saa tiltalede:

   „Velviseste!
   Vi veed, paa Byens Vel De altid see;
   Men Byens Vel beroer derpaa,
   At vi vor Smed igien maae faae.
   Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?
   Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.
   For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
   Om han ei hielpes kan.“ —
   „Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maae bødes.“ —
   „Her boer en arm udlevet Bager,
   Som Pokker snart desuden tager.
   Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
   Saa blev jo Liv for Liv betalt.“ —
   „Ja,“ sagde Dommeren, „det Indfald var ei galt.
   Jeg Sagen at opsette nødes;
   Thi i saa vigtig Fald man maae sig vel betænke,
   Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke!
   Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.“ —
   „Farvel velvise Mand!“ —

   Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
   Men finder intet der for sig,
   Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
   Han sin Beslutning tager,
   Og saa afsiger denne Dom:
   (Hvem, som vil høre den, han kom!)
   „Vel er Grovsmeden Jens
   For al Undskyldning læns,
   Og her for Retten selv bekiendte,
   Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
   Men da i vores Bye een Smed vi ikkun have,
   Jeg maatte være reent af Lave,
   Ifald jeg vilde see ham død.
   Men her er to, som bager Brød.“

   „Thi kiender jeg for Ret:
   Den ældste Bager skal undgielde det,
   Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,
   Til velfortiente Straf for sig
   Og ligesindede til Afskye og til Skræk.“

   Den Bager græd Guds jammerlig,
   Da man ham førte væk.

   Reply