I halen på denne her diskussion, har Mikkel Bruun Zangenberg bundet endnu en lille tekst, den er gengivet nedenfor.
Måske vi skulle oprette en egentlig Kornkammer-læsekreds her? På pensum til næste gang er så den George Orwell-tekst som Zangenberg refererer til (MBZ: har du en mere specifik reference, en titel, et sted den er publiceret?) I samme bevægelse kunne Susanne Christensen måske “undersøge sagen lidt grundigere”, som Zangenberg formulerer det; altså undersøge og underbygge hvordan den danske litteraturkritik (i modsætning til den svenske og norske) er uanstændig og useriøs (se her)? Her skriver Zangenberg også at man ved at læse “de gamle, idealiserede skandi-typer, som fx Tom Kristensen, Poul Borum og fx svenske Gunnar Ekelöf” uden videre kan konkludere kritikkens niveau er “højnet siden de såkaldt gode gamle dage.” Måske nok også en grundigere undersøgelse værd, men kanske det er for meget at sætte i gang på én gang – Orwell og Christensen kunne være et sted at starte. Ja?!
Og her forresten et sidespor, et spørgsmål om hvad det egentlig er litteraturkritikken arbejder med, hvad der er dens objekt, om det er bøgerne eller kritikken eller noget andet eller tredje.
Mikkel Bruun Zangenberg skriver:
Relationel antagonisme og skandinavisk blogfejde lyder herligt hårrejsende: Bukh og Zang som macho-tåber – nu også i Norge!
Mere seriøst, norske Martin: jeg kom til at tænke på, at FLS jo som Susanne skriver, ganske rigtigt består af nogle fine og engagerede mennesker, som slalomer udenom den ophidsede debat.
Men som desværre også, kan man sige, slalomer uden om stort set alt andet, fx læsere.
Min tidligere pointe var jo netop, at det er i kløften mellem fora beregnet for 200 inderligt fornuftige mennesker, og scener for 200.000 dybt forskellige læsere, at en stor del af udfordringen findes – altså udfordringen i at opfinde former og fora, som kan, om ikke fjerne, så i det mindste mindske kløften mellem det ene og det andet.
Det er let at være frygteligt saglig i et fagligt tidsskrift, eller som del af en lille vennegruppe der mødes, men det at skulle formidle litteratur på stram deadline til en broget flok på 200.000 stiller selvsagt helt andre krav.
George Orwell har en fin tekst om det at være professionel anmelder, i forstanden een som anmelder ca. 60-100 bøger om året. Læs den før Susanne.
Ovennævnte krav kan og bliver honoreret på mange forskellige måder rundt om i DK og sikkert da også oppe nordpå. Du ironiserer over den manglende bredde i litt.kritikken i Danmark – men jo, der ville jeg tage dig på ordet, og nok bede dig om rent faktisk at undersøge sagen lidt grundigere.
Information kan godt blive lidt infantil ind i mellem – som gammel gombrowiczianer glæder det mig, at umodenheden nu også rammer Norge, og pudsigt nok netop ramler lige ned i klassekampen.
Pacifistiske hilsner
Mikkel BZ
Hva?! Undersøge sagen lidt grundigere? Ja, det gad jeg sgu godt, hvis nogen vil give mig et doktorgradsstipendiat eller noget i den stil. Vi må have Vagant i boks denne uge, næste uge er imidlertid åben, hvis nogen føler for at financiere undersøgelsen. /SC
Kære Martin GS –
i al hast, min tidligere replik forsvandt ærgerligt nok ud i cyberspace:
1: fin idé med en læsekreds; og jeg finder ref. til Orwell.
2: Som du ved, har jeg længe puslet med ideen om oprettelse af en el Kritikerskole; enten som regulær OB-udd på Uni, eller som en parallel, men dog dybt anderledes pendant til Forfatterskolen.
Dét initiativ burde du måske være med i, eller sågar stille dig i spidsen for, og så må vi lektorer og en professor eller to (fx Anne-Marie) bakke max op.
I hast, nu ned til undervisning.
Og til Rasmus Bo: har ikke læst din tirade, men kan forestille mig du er sur – jeg godkendte ganske rigtigt din artikel pr mail og alt for hastigt, men blev rystet over at se titel og underrubrik der vinklede den helt idiotisk skarpt; og mistænkte, som du ved, at du var sendt ud på et opdrag af Redaktionen; den mistanke har jeg svært ved at få helt afkræftet.
For en ordens skyld: jeg er sikker på du personligt er en hæderlig journalist og en sympatisk fyr; og jeg bærer selv ansvaret for, hvad jeg vil medvirke til og på hvilke præmisser. Men jeg bryder mig ikke om din avis’ vinkling og tilgang i denne sag, jeg synes den er useriøs og bærer ved til det forkerte bål.
Og NU afsted – og Rasmus, du må så lange mig en kæberyster hvis vi en dag mødes, gh
Mikkel BZ
Susanne; skal du financieres?!? Well… Selvfølgelig tager grundige empiriske undersøgelser tid og energi (som vi måske ikke har og fra noget andet), men du må vel have tænkt på et par konkrete eksempler, når du udtaler dig så kategorisk som du gør om dansk og norsk og svensk samtidskritik?!? Måske kunne du trække dem frem, så vi kunne diskutere dem og det på et mere konkre og reelt grundlag?!?
Tjek det her måske:
hf.ntnu.no/hf/inl/forskning/Motskrift/eldrenummer/1-2005/furuseth
Sissel Furuseth står for masteruddannelsen Kunstkritikk og kulturformidling. Kunne man forestille sig noget lignende i DK?
Martin, jeg har ikke tid, søde ven, desværre. Vil du have pop kan du få det, men jeg mener nu altså en grundigere undersøgelse er bedre. Et eksempel på kritikkens forfatning i Danmark kunne ligge i retning af noget jeg forsøgte at tage op på Lykkeberg-seancen på FSL og som ingen kunne svare mig på; at en feministisk kritik er mere eller mindre ikke-eksisterende i DK, at kritikken ikke tager på sig at læse den politiske litteratur frem, som jo er så hypet, som om “politisk litteratur” skulle være en immanent kvalitet i litteraturen, men snarere tager kvælertag på den ud fra et underholdnings- og behagsperspektiv. Feministisk kritik er for det meste ikke et overgreb mod litteraturen og ikke en tabloidisering heller – jeg synes fx kritikken mod Jørgen Leth kunne forsvares, sådanne læsninger opfattes næppe som entydigt tabloide og moraliserende i de øvrige nordiske lande, as far as I know, men i DK røg udspillet på kvinfo.dk og tabloidmediernes moralske kvababbelser i sammen boks og kunne dermed afvises. Løjerligt, set fra hvor jeg står. I could go on, men seriøst, jeg skrev gerne om dette; doktorafhandling eller artikel, bare sig til. Her og her forsøgte jeg iøvrigt at kommentere den danske kritik som jeg stødte på i de specifikke tilfælde, men jeg siger jo ikke at tabloid kritik ikke findes i resten af Norden også, det gør den selvsagt, men inspireret af Lykkeberg er jeg interesseret i den mulige nærhed mellem kultur- og kunstkritik, og i at spore måderne hvorpå kunstkritikken isoleres eller isolerer sig og/eller henfalder til det her ikke-kontekstualiserende nydelses- og behagsperspektiv og/eller til rent show på bekostning af litteraturen, etc.
I fremtiden vil jeg opkræve et honorar for hver kommentar jeg lægger på denne blog. 13 øre alt iberegnet.
Og også her.
poetryfoundation.org/journal/feature.html?id=186047