(Mens jeg skriver dette, kommer jeg påny i tvivl og må forsikre mig selv om, at den ligesom Kyrklund, Ekelöf og Hermelin filopersiske Borges ikke henviser til et fiktivt iransk manuskript; lykkeligvis meddeler Kindlers Literatur Lexikon, baseret på Bompianis Dizionario delle Opere di tutti i Tempi e di tutte le Letterature (for italienerne er det sene tyvende århundredes sande, store encyklopædister, se blot Enciclopedia Einaudi, men også de mange sameuropæiske udgivelser af fagbogsrækker), i paperback-udgaven fra 1974, at Rašid o’d-Din Fadlo’l-lāh – der så sent som i min barndom sikkert kunne bogstaveres omtrent som følger: Rachid Eddin Fadhlallah – rent faktisk har levet, at han faktisk har skrevet (eller tilskrives) Ğāme’ o’t-tawāhrih eller “Fortællingssamleren”, der rent faktisk omhandler Djengis Khan og hans efterfølgere, ligesom den ældste trykudgave, det autoritative opslagsværk nævner, faktisk er M. Quatremères Histoire des Mongols de la Perse, Paris, 1836, med en fransk oversættelse. Om Kublais drøm står deri, ved jeg stadig ikke.)

– fra Peter Borums anmeldelse af J. L. Borges’ Andre inkvisationer i septembernummeret af Litlive.