Frisøren klipper mit skrig
der kommer bagfrafra nakken
og opadind i øjnene
der standseri spejlet
så sidder man der en tidhåret brænder
af gulvetjeg bliver fejet væk
og skummer overmod duerne
der fejrer blæstenmed vinger til sollysets kurren
jeg giver ikke op
– Hans-Erik Larsen fra sin efterladte digtsamling Non stop mælkevejen der udkommer til maj på forlaget Spring.
Jeg kendte ikke Hans-Erik.
Efter at have læst dette digt – det eneste, jeg har læst af ham – ærgrer jeg mig over at jeg aldrig mødte ham.