Litteraturmagasinet Standart har besluttet sig for at lave to temanumre om politik og litteratur, eller politisk litteratur om man vil. Mellem apati og utopi hedder temaet, første nummer udkom i december. Og det er fin læsning – udover de mange litteraturanmeldelser udenfor tema, der kendetegner Standart (Karsten Sand Iversens anmeldelse af Robert Walsers Røverenanbefales) – er der artikler af Jakob Ladegaard (Hvem er bange for bøger? Noter om forholdet mellem litteratur og politik fra Platon til i dag (med afsæt i Jacques Rancière)), af Henning Mortensen (Sult og åndenød. Med disharmonien som drivkraft), Martin Toft (På grænsen til galskab. Kampen om positioner i Peter Laugesens værk fra 60’erne og 70’erne) og Marianne Ping Huang (”Demokratiet” – et lærestykke i mislykkethed. Om hvordan ord og handling blander sig på Verdensscenen.). Derudover en enquete med fire skønlitterære bidrag (fra Ursula Andkjær Olsen, Lars Frost, Martin Glaz Serup og Jens Blendstrup) under mærkaten POLITISK PROSA OG LYRIK. Så fik vi vist det slået fast.

Jakob Ladegaard skriver blandt andet i sin artikel:

Selv hvis forfatterne fulgte Rancières råd, kan man så i en tid, hvor både kunst og politik serveres som mere eller mindre harmløs underholdning, forestille sig, at litteratur kan være med til for alvor at ændre samfundet? Og er det overhovedet muligt – eller ønskeligt – efter murens fald og den globaliserede kapitalismes sejrsgang for alvor at ændre noget? Har forfatterne et ansvar, og hvor langt går det, når de også må forsøge at leve af deres kunst på markedets betingelser?

Det skal blive spændende at se anden halvdel af temaet.

Standart, # 4/december 2006. Red.: Brian Andreasen, Britt Møller Christensen, Johannes Henriksen, Kasper Green Krejberg, Anders Hedegaard Kristiansen, Line H. Ottosen, Marlene Skau og Henrik Varmark. Gæsteredaktører: Mads Anders Baggesgaard og Jakob Ladegaard.