“Når man ser på prioriteringerne fra både erhvervslivet, museerne og Statens Kunstfond, der støtter den regenererende kunst frem for den progressive, så kan man godt frygte, at samtidskunsten herhjemme er ved at blive reduceret til et randfænomen. Så selv om København og Berlin er vidt forskellige byer, bør man alligevel spørge sig selv om, hvad vi kan lære af Berlin. Hvordan formår man at give samtidskunsten en status i samfundet, hvor den kan reflektere og evaluere de værdier, der nu engang er herskende? I det spørgsmål bør man tage ved lære af Berlin, for der har byen virkelig noget at tilbyde.”