Min gode ven og min svenske oversætter Stewe Claeson døde i lørdags. Han blev 80 år gammel.

Nekrologer findes her i Göteborgs-Posten og her i Sveriges Radio og her i Dagens Nyheter og mange andre steder.

Stewe var en meget flittig forfatter til primært romaner – men også til noveller og digte. Og han var en grundig, aktiv og afholdt oversætter. Jeg har siddet mange gange med ham og hans kone Ingela i deres køkken på Hägers Gränd udenfor Göteborg, og diskuteret oversættelserne af mine digte, ord for ord, det var sådan en fornøjelse. Jeg husker særligt en gang Stewe reciterede et af Olav H. Hauges helt enkle digte for mig, som vi sad der, og det var første gang jeg virkelig forstod Hauge, synes jeg. Det er store sager. Stewe var også en vidunderlig formidler af litteratur.

Sidste gang vi sad sådan var i juli 2019 i forbindelse med Stewes oversættelse af Læsesteder, der udkom senere på året på svensk i Finland. Det var før Ingela blev syg. Senere kom hun på et plejehjem, hvor Stewe sad ved hendes side fra 9 morgen til 20 aften hver eneste dag i 252 dage. Nu er han selv død.

Hans sidste roman, Antydningarnes tid – en samtal under en förintelse udkom i 2021. Bogen har Seneca som hovedperson. Anmeldelsen i Aftonbladet indledes sådan her: “”Man måste under hela livet lära sig konsten att dö.” Så skrev, för cirka tvåtusen år sedan, den romerske filosofen Seneca i sin skrift Om livets korthet.”

Sådan er det.

Jeg husker så tydeligt første gang vi traf hinanden og blev venner i forbindelse med et oplæg Stewe hold om Ezra Pound ved et møde i Fria Seminaret i Litterär kritik i Stockholm, arrangeret af Magnus William-Olsson og Ulf Eriksson. Stewe havde i sin tid været med til at stifte FSL, ligesom han også var en af bagmændene bag Sveriges måske fremmeste forfatterskolen, Litterär Gestaltning i Göteborg.

Jeg savner Stewe. Æret være hans minde.

Billederne nedenfor er fra sommeren 2019.