Har litteraturen en politisk forpligtelse?

ONSDAG 8. MAJ

’Er du en del af løsningen eller en del af problemet?’

Sådan spurgte man hinanden i de politiske 70’ere. Og sådan spørger
mange også hinanden i dag. Ikke mindst forfatterne. Men hvad er politik?
Er det identitetspolitik eller klimakrise? Flygtningestrømme og global
ulighed, eller de forskelligartede trusler mod det frie ord og åbne,
moderne samfund?

Det vil Det Danske Akademi i samarbejde med Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København, diskutere på et offentligt temamøde d. 8 maj kl. 19.30-21.30.

Til at sparke gang i diskussionen har vi inviteret forfatterne Lone
Aburas, Jonas Eika og Peder Frederik Jensen samt kritikeren Elisabeth
Friis. Fra Akademiet deltager digteren Henrik Nordbrandt og dramatikeren
og forfatteren Astrid Saalbach. Ordstyrere er Thomas Boberg og Marianne
Stidsen.

Døre og bar åbner kl. 19.00.

Billetter :
Forsalg: 50,- + gebyr via Billetto.
Dør: 50,- mobilepay/kontant.

Læs mere om eventen på Facebook.

Bemærk der er et begrænset antal billetter.

Velkommen til prisoverrækkelse

 

Kritikerprisen
og Georg Brandes-Prisen overrækkes ved en reception den 2. maj 2019 kl.
17.00 i den nyåbnede Litteraturbar BRØG, Fiolstræde 7, København K.

C.Y. Frostholm modtager Kritikerprisen 2018 for værket Træmuseet.

Frits Andersen modtager Georg Brandes prisen 2018 for sit værk Sydhavsøen. Nydelsens geografi.

Mikkel Krause Frantzen vil holde motiveringstale for tildelingen af Kritikerprisen til Træmuseet, og Bo Tao Michaëlis vil begrunde tildelingen af Georg Brandes-prisen til Sydhavsøen.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!