Talen skal læses højt
Rasmus Graff har skrevet en vældig fin tale som introduktion til svensk aften på Forfatterskolen, den løb af stablen for et par dage siden. Han skriver blandt andet om tidsskriftet og kollektivet OEI og skriver:
Jeg har ofte hørt betegnelsen ›OEI-digter‹, men jeg har aldrig hørt betegnelsen ›Den Blå Port-digter‹, men jeg har ofte hørt betegnelsen ›Forfatterskole-digter‹, temmelig neurotiske betegnelser. Men i Danmark, eller i København, er det måske, måske ikke, sådan, at Forfatterskolen er et egentligt centrum, en to-årig anti-genealogisk forælder for en række individer og grupper.
Til det kunne man føje at kredsen omkring det danske tidsskrift og kollektiv Øverste Kirurgiske ikke er nært knyttet til Forfatterskolen, på Graffs blog har jeg lagt følgende kommentar:
Men man har hørt om ØK-digtere, og ØK, der er lige så gammel som OEI, men jo nok nu, modsat OEI, har udspillet sin rolle som VÆSENTLIG(ST) aktør. Øverste Kirurgiske, er jeg sikker på, har været lige så betydningsfuld for den danske litterære offentlighed eller hvad man skal kalde det – det der bliver læst og skrevet og skrevet om og det der kan læses og skrive om og nu er sværere at skrive og sværere at læse – som OEI har været og er det for den svenske. ØK’s betydning for DIY- og oplæsningsformen og -kulturen herhjemme er fx, vil jeg hævde, uvurderlig. Tingene ville simpelthen være anderledes hvis ikke ØK havde fandtes – hvor mange andre danske tidsskrifter fra de sidste 10 år kan man sige det om?
Recent Comments