MODSTAN (395)

Navnet på en ny revolutionær fraktion?

Her kommer der i høj grad ting der ikke udkommer på mere anerkendte forlag – sagen, som Tue Andersen Nexø har taget fat i, er vel ikke hvad der potentielt kunne udkomme på de større, veletablerede forlag med lønnede redaktører etc., men hvad der rent faktisk kommer der.

I mine øjne er der ingen tvivl om at eksempelvis Apparatur er et af de bedste, og bestemt det flotteste, danske litteraturtidsskrift(er) lige nu. Det er independent. Og har følgeligt kvaler med økonomien, med stor redaktionel udskiftning og så videre. Jeg siger ikke at det er et problem, at det ikke bliver udgivet af et af de store forlag, jeg siger at det er underligt. At man tilsyneladende ikke er interesseret. Synes jeg.

Men i det hele taget har jeg lidt svært ved at finde ud af hvad diskussionen går ud på??

Store forlag vs Smal litteratur
((endnu) en kunstig modsætning i DK(?))

”(…) Her i Skandinavia er vi heldigvis fortsatt et stykke unna de tilstandene som poeten Charles Bernstein beskriver i sitatet ovenfor, hentet fra et essay fra 1993, med tittelen «Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation». Mens de skandinaviske småforlagene utgjør et vesentlig og uunnværlig supplement til de store forlagshusene, har den amerikanske eksperimenterende poesien, den «smale» amerikanske litteraturen, ikke egentlig bruk for storforlagene i det hele tatt; det er de såkalte small presses alene som holder det hele i gang, hevder Bernstein. Det er særlig vendingen av begrepet marginal som interesserer meg her. I Bernsteins optikk er det forlagshusene som har et problem, ettersom de helt har mistet forbindelsen til de innovative litterære miljøene – storforlagene har spilt seg selv av banen, så å si. Småforlagene tjener seg riktignok ikke rike, snarere tvert imot – men det er hos dem den kulturelle kapitalen ligger, og så kan man jo spørre seg hvem som har det største problemet… (…)”

– fra Mariann Enges artikel Inn til beinet – store forlag vs. smal litteratur.