I digtbogen Crusader tager antropolog og seniorforsker Hans Lucht udgangspunkt i en boksekamp i Ballerup Super Arena i 2015. Her går den rutinerede, men dårligt forberedte ghanesiske bokser Charles ‘Crusader’ Adamu i ringen mod den danske bokser Patrick Nielsen, der på hjemmebane kæmper om en international titel. Kampens tolv runder danner rammen om en dokumentarisk digtsamling, der bevæger sig mellem kommentatorsporet fra arenaen, Charles Adamus liv i Ghana og den professionelle boksnings skyggesider.

Den dokumentariske digtbog blander etnografi, lyrik og vidnesbyrd og trækker samtidig på metoder fra den konceptuelle litteratur, hvor eksisterende stemmer, tekster og dokumentarisk materiale bearbejdes, oversættes og sammenstilles. Gennem boksekampen undersøger Crusader en verden, hvor drømme, afsavn og økonomiske interesser krydser hinanden – og hvor global ulighed bliver synlig som en signatur i kroppen.

Arrangementet indledes med en kort præsentation af bogen og oplæsning fra Crusader. Derefter følger en samtale med lektor Elisabeth Friis, Lund Universitet og professor Karen Waltorp, Københavns Universitet om samtidslyrik, etnografi og metode og spørgsmålet om, hvad der sker, når antropologisk materiale bevæger sig fra den akademiske kontekst ind på andre arenaer.

Samtalen kredser dermed også om grænserne mellem litteratur og videnskab: Hvad kan lyrikken tilbyde etnografisk materiale, som den akademiske fremstilling ikke kan? Kan de litterære formater være en metode til at undersøge – snarere end blot at repræsentere – social og global ulighed i professionel sport? Og hvad siger professionel boksning om afrikanske atleters muligheder og vilkår.

Talere
Hans Lucht er seniorforsker ved DIIS i enheden Migration, Klima og Konflikt. Hans forskning omhandler primært udokumenteret migration fra Afrika til Europa via Nordafrika, baseret på etnografisk feltarbejde i Ghana, Niger, Libyen, Italien og Grækenland.

Elisabeth Friis er docent i litteraturvidenskab ved Lunds Universitet. Hun forsker i antikkens og samtidens litteraturer. Særlige fokuspunkter er køn, flersproglighed og poetisk formsprog.

Karen Waltorp er professor i antropologi ved Københavns Universitet, filminstruktør og leder af Ethnographic Exploratory and Multimodal Lab ved Københavns Universitet. Ekspertise inden for multimodal og fremtidsantropologi, digitale medier og nye teknologier samt energi og infrastrukturer.

– Læs mere HER –

And go here to read Johanna Drucker‘s Artist Statement.

To nyheder fra Martin Glaz Serup

I dag udkommer Martin Glaz Serups nye rejsebog »Europa« og digtsamlingen »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt« – to selvstændige værker, som er tæt forbundne.

»Europa« er en rejsebog om tid, sted, tilhørsforhold og kærlighed. Om klima, krig og corona, om at rejse, læse, skrive og elske. Om Anholt, Amsterdam, Rom, Ravenna, Tromsø og Trier og resten af Europa – som sted og forestilling. En rastløs og åben skrift, der igen og igen spørger: Hvad er et sted? Og: Hvordan lever det i mig?

Bogen er også en hilsen til den finske digter Pentti Saarikoski. »Europa« er skrevet præcis fyrre år efter at Saarikoski færdigjorde det der skulle blive hans sidste rejsebog: »Det yderste Europa«.

Samme dag udgiver Martin Glaz Serup »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt«. En samling lyriske og eksistentielle digte, der kredser om tab og forandring, om at være forbunden og at miste, og om at være pårørende. Digtene bevæger sig gennem vinterdage, hospitaler, gårdhaver og barndomsminder, hvor død og sygdom er nærværende, men hvor der også er plads til undren over sne, fugle og små øjeblikke af lys. Digtene spørger: Hvis ikke det rører ved livet, hvad er det så værd?

»Europa« udkommer på Forlag Folke samme dag som »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt« udkommer på Det aarhusianske forlag Herman & Frudit. Bøgerne strækker sig over en sammenhængende periode på to år.

Martin Glaz Serup, f. 1978, er digter, essayist, børnebogsforfatter, og sidste år udkom Del af livet, som er hans første roman for voksne. Han har blandt andet modtaget Michael Strunge-prisen og Statens Kunstfonds Treårige arbejdslegat. Serup forener i sin digtning en stilistisk eksperimenterende, genrehybrid form med sansenære rapporter fra et slidsomt moderne familie- og arbejdsliv.

Art in various forms has always had a place in the psychiatric system, but in recent years interest in art as a resource in the health care system has increased significantly. This includes interventions in writing workshops led by writers. What happens in the shared space of writing and reading in the rooms where people write and read together as part of a treatment program? Based on my seven years of experience as a teacher of writing groups in the Mental Health Service of Copenhagen, Denmark, I aim to suggest what kind of practice-based knowledge the author possesses – or in other words: What does the writer know?