To nyheder fra Martin Glaz Serup

I dag udkommer Martin Glaz Serups nye rejsebog »Europa« og digtsamlingen »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt« – to selvstændige værker, som er tæt forbundne.

»Europa« er en rejsebog om tid, sted, tilhørsforhold og kærlighed. Om klima, krig og corona, om at rejse, læse, skrive og elske. Om Anholt, Amsterdam, Rom, Ravenna, Tromsø og Trier og resten af Europa – som sted og forestilling. En rastløs og åben skrift, der igen og igen spørger: Hvad er et sted? Og: Hvordan lever det i mig?

Bogen er også en hilsen til den finske digter Pentti Saarikoski. »Europa« er skrevet præcis fyrre år efter at Saarikoski færdigjorde det der skulle blive hans sidste rejsebog: »Det yderste Europa«.

Samme dag udgiver Martin Glaz Serup »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt«. En samling lyriske og eksistentielle digte, der kredser om tab og forandring, om at være forbunden og at miste, og om at være pårørende. Digtene bevæger sig gennem vinterdage, hospitaler, gårdhaver og barndomsminder, hvor død og sygdom er nærværende, men hvor der også er plads til undren over sne, fugle og små øjeblikke af lys. Digtene spørger: Hvis ikke det rører ved livet, hvad er det så værd?

»Europa« udkommer på Forlag Folke samme dag som »29 digte, eller: Det var aldrig rigtig mørkt« udkommer på Det aarhusianske forlag Herman & Frudit. Bøgerne strækker sig over en sammenhængende periode på to år.

Martin Glaz Serup, f. 1978, er digter, essayist, børnebogsforfatter, og sidste år udkom Del af livet, som er hans første roman for voksne. Han har blandt andet modtaget Michael Strunge-prisen og Statens Kunstfonds Treårige arbejdslegat. Serup forener i sin digtning en stilistisk eksperimenterende, genrehybrid form med sansenære rapporter fra et slidsomt moderne familie- og arbejdsliv.

Art in various forms has always had a place in the psychiatric system, but in recent years interest in art as a resource in the health care system has increased significantly. This includes interventions in writing workshops led by writers. What happens in the shared space of writing and reading in the rooms where people write and read together as part of a treatment program? Based on my seven years of experience as a teacher of writing groups in the Mental Health Service of Copenhagen, Denmark, I aim to suggest what kind of practice-based knowledge the author possesses – or in other words: What does the writer know?

Louise Juhl Dalsgaard skriver

– her –

Mariann Enge har skrevet en kommentar om det i Kunstkritikk

den kan man læse

– her –