"Det her kan blive spændende. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet introen, men allerede den får mig til at gruble: Fra hvilket ståsted (og fra hvilken identitetsopfattelse) tænkes en kunst og litteratur, der "frit undersøger det menneskelige og eksistentielle i et ambitiøst formsprog og med den størst mulige indholdsmæssige kompleksitet"? Hvordan står dette "frit" i forhold til en historisk kanonisering af vestlig kunst- og litteratur, tung af hvide mænd – ses denne som neutral eller ikke-ideologisk, ikke-identitetspolitisk? Hvad er frit for hvem, og hvem har (tager sig) retten til at definere "ambitiøst formsprog" og "indholdsmæssig kompleksitet"?"