Comments on: Den Blå Port #70 https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/ Sun, 03 May 2020 14:49:05 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.1.4 By: Martin Glaz Serup https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1878 Wed, 16 Aug 2006 13:20:00 +0000 #comment-1878 Mere nyt om Claes Kastholm Hansen her

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1877 Sat, 20 May 2006 15:01:00 +0000 #comment-1877 KASTHOLM! Skyldig i nationalromantik

Det kan godt være, at en ung intellektuel fra København svinger bedre med en åndsfælle fra Berlin end med en fisker fra Vestkysten. Men med fiskeren er der et fællesskab, som stikker

Af Claes Kastholm

Med jævne mellemrum står nogle op og proklamerer, at nationalstaten er død, forældet, et hjemstavnsmuseum, en drøm i indskrænkede nationalisters fremmedangste forestillingsverden. Synspunktet vil ofte være rettet mod dem, der er tilhængere af en stramt styret udlændingepolitik, og i de tilfælde vil det som regel være ledsaget af et udfald mod Dansk Folkeparti i almindelighed og »fætrene« i særdeleshed. Sidstnævnte, altså »fætrene«, vil da så sikkert som amen i kirken blive udstyret med prædikatet »de menneskefjendske, formørkede præster fra Jylland«. Og så er der virkelig lagt eftertryk på. At blive erklæret for menneskefjendsk er i sig selv slemt. I gamle dage hed det misantropisk og var et træk ved den interessante helt i den europæiske romantismes litteratur. Men i dag bruges det kun pejorativt, eller skulle jeg sige som et skældsord af første klasse. Den menneskefjendske er udskilt af det universal-humane samfund, og hvis den menneskefjendske ydermere bestemmes som en formørket præst fra Jylland, så har vi ligesom fået tegnet den sekulariserede djævel i hel figur.
For et stykke tid siden nød jeg selv den ære at blive kraftigt angrebet i dagbladet Information af en tre-fire litterater. Jeg nævner ikke deres navne, for de vil være ukendte for den engagerede offentlighed. Fra denne magtfulde plads – jeg mener bagsiden af Berlingske Magasin – vil jeg gerne sende dem en tak. Deres angreb betød nemlig, at jeg måtte læse Information, som jeg ikke har læst de sidste fem år, fordi jeg syntes, at bladet var blevet til en mindestue for de sidste rester af 1970ernes venstrefløj. Men nu kunne jeg konstatere, at Information faktisk er blevet en meget god avis med begavede mennesker på flere redaktionelle poster, hvorefter jeg med digteren kan udbryde: en røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage. Vores danske verden byder uafladeligt på mange nye glæder. Man skal blot have øje for dem.
Litteraternes angreb gik ud på, at jeg som formand for Kunstrådets litteraturudvalg er inhabil, fordi jeg som knyttet til Berlingske Tidende og erklæret borgerlig-liberal på denne – i deres øjne – magtfulde plads har tilladt mig at have en mening om Muhammed-konflikten og i den forbindelse har taget afstand fra holdninger udtrykt af visse mere kendte forfattere. Angriberne mente, at når jeg i mine kommentarer havde kritiseret disse forfattere, så ville jeg ikke kunne tage saglig stilling til deres eventuelle ansøgninger om arbejdslegater. Synspunktet udgår fra en politisk kommissær-tankegang. Lidt mere interessant var det, at angriberne karakteriserede min holdning i Muhammed-sagen som nationalromantisk med et globalt vingesus. Det med det globale vingesus skal nok forstås ironisk.
Men nationalromantisk! Det bliver man ofte beskyldt for at være, hvis man ikke deltager i multikulturalisternes glade halleluja. Jeg erklærer mig gerne skyldig. Hvis det er nationalromantisk at mene, at multikulturalismen er en utopi, der ikke har den mindste rodtrævl knyttet til virkeligheden – hvis det er nationalromantisk at hævde sit lands ret til at udfolde og forsvare værdier vundet gennem mange generationers indsats – hvis det er nationalromantisk at kræve af fremmede, der ønsker at slå rod her i landet, at de må acceptere den samme kontrakt om de grundlæggende værdier som os, hvis forfædre har bygget dette land op – hvis det er nationalromantisk at mene, at det land og det sprog, man er født og opvokset i, er et uomgængeligt udgangspunkt og vilkår for livet – og hvis det er nationalromantisk at føle sig fuldstændig sikker på, at kun de færreste mennesker kan leve og udfolde sig i verden uden at have rod et sted, og at dette sted er knyttet til barndommen, til sproget, til historien, til fortællingerne, til landskabet, så er jeg nationalromantiker med hud og hår.
Nationalstaten er en 1800-tals konstruktion, siger nogle. Det er i overordnet politisk-abstrakt forstand rigtigt. En enhedskultur har aldrig eksisteret, siger nogle. Det er i sociologisk forstand rigtigt. I min nyfundne darling, Information, mente en ung skribent, at hun havde mere til fælles med en kollega fra Berlin end med en fisker fra Vestkysten. Det samme kunne jeg da sige. Men det gælder kun i en vis kulturel og interessebestemt forstand. Noget andet knytter fiskeren og mig sammen langt dybere nede. Og hvad er så det? Ja, at det er svært at få hold på og formulere i fyndige sætninger, gør det ikke mindre væsentligt, men mere. Grundtvig skrev det i 1837, da han fik sin personlige ytringsfrihed tilbage: Moders navn er en himmelsk lyd – læs selv videre. Eksempelvis i Højskolesangbogen.

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1876 Sat, 20 May 2006 14:55:00 +0000 #comment-1876 Skarpladt tidsskrift: Gå af, Kastholm …

Den Blå Port, nr. 70. Redigeret af Tue Andersen Nexø, Kristine Kabel, Lone Hørslev og Lars Frost (Arena, 79 sider, 98 kroner).

I lederen til nummer 70 af ’Den Blå Port’ argumenteres der sobert og redeligt for, at det er en uskik, at et i princippet neutralt medlem af en offentlig regeringsinstans på samme tid virker som ublu regeringstro opinionsmager. Posten som formand for Kunstrådets litteraturudvalg er uforenelig med en stærkt partisk debatvirksomhed, der ud fra ideologiske kriterier dømmer bestemte forfattere ude – der hersker her dels en konflikt mellem ideologiske og æstetiske kriterier: Regeringskritisk kunst er på forhånd (kan man frygte) dømt ude; og dels mere juridisk anlagt en banal habilitetsstrid. De to konflikter er ifølge Portens redaktører forenet i tilfældet Claes Kastholm Hansen. Lederen er vel egnet som polemisk og debatskabende granat, men den er samtidig en ganske modig markering fra individer, der i nogen grad er afhængige af Kastholms velvilje – i hvert fald hvis Kastholms egne udmeldinger, der citeres i lederen, står til troende.
Nummeret bringer også en interessant samtale mellem Jørgen Leth og forvalteren af Das Beckwerk, her kaldet ’c/o’. Samtalen kredser om det at »have noget på spil«, hvad vil det egentlig sige? Der udveksles mange gode refleksioner og iagttagelser – i en samtale der dog paradoksalt absolut intet vover, men jovialt bekræfter ’c/o’ og Leths respektive selvopfattelser med mere.
Der er andre godbidder: prosa fra Aidt, digtoversættelser fra Thomas Boberg, et godt, stærkt arbejdspapir fra Jokum Rohde om hans virke og arbejdsform som dramatiker, lidt Hesselholdt og Kodal, og en lille genialsk sag fra hedengangne Samuel Butler (1612-1680), tre ’karakterer’ i traditionen efter Theofrast; syv digte fra Martin Glaz Serup, i et krydsfelt mellem politik, privatliv, trafik og drømme, dokumenterer hvilken vækst, der har ramt hans lyrik; endelig slutter russeren Alexandr Skidan (f. 1963) af med en overvejelse over relationen kunst-politik, næret af en fordring om dekonstruktion af træske politiseringer og en fantasi om bataillesk overskridelse. Alt i meget alt et glimrende, aggressivt og skarptskåret nummer.

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1875 Sat, 20 May 2006 13:54:00 +0000 #comment-1875 Nåja, for dem der er interesserede: Kastholm fortsætter med at forsvare sig. Nu på bagsiden af berlingske magasin i dag; han er blevet angrebet af “3-4 litterater”, skriver han – det med tal har åbenbart aldrig været hans stærke side – som udtrykker en kommisær-agtig politisk korrekthed. Og så erklærer han, at han er stolt over at vi kalder ham nationalromantiker. Hvad det har med noget at gøre, ja, det er svært at se.

]]>
By: Martin https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1874 Tue, 16 May 2006 13:15:00 +0000 #comment-1874 Til Tue:
Jovist synes jeg da osse, at det er at skyde over målet – men jeg prøver jo bare at sætte mig i Kastholms sted, og det afgørende er så, at disse forfattere åbenbart har sat sig selv uden for det gode selskab. I bruger selv udtrykket totalitære folkeforrædere. Når jeg nævnte Pound, var det netop fordi dér er grænsen mellem politik og moral faktisk ret uklar.
Jeg synes principielt heller ikke, Kastholm skal beslutte, hvem der er støtteværdige, men det er ikke desto mindre ham, der er udpeget til at gøre det pt. Ikke, som du siger, efter politiske kriterier. Heller ikke efter moralske. Eller hvad? Det er spørgsmålet, for er de moralske og de æstetiske uafhængige af hinanden? Når Kastholm afviser overhovedet at diskutere, siger han JA, de er uafhængige. At være en “provinsiel formørket natur” er ikke uforenelig med at være en stor forfatter. Forstår man.
Til Martin:
Derfor befinder Kastholm sig efter eget udsagn ikke i noget dilemma. Men det må jeg indrømme, jeg ikke forstår. For hvis det nu var mig, der var i den situation, at jeg skulle uddele penge til folk, jeg end ikke ville kunne være i stue med, så ville jeg da overveje min situation alvorligt. Så ville jeg da i det mindste have det dårligt med det. Men det problem har Kastholm altså ikke.

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1873 Tue, 16 May 2006 10:44:00 +0000 #comment-1873 Formandens nuværende position, den embedsposition han forvalter, er vel også i sig selv problematisk.

Han er som medlem af Kunstrådet (som litteratursagkyndig) med til at bestemme om hans kollegaer i Litteraturudvalget får arbejdslegater eller ej (to af dem har vist fået). At kunne give dem, man diskuterer med penge er en stor potentiel magt.

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1872 Tue, 16 May 2006 09:14:00 +0000 #comment-1872 Dels synes jeg nok, at sammenligningen med antisemitiske nazisme- og fascisme-sympatisører er at skyde noget over målet; dels, og under alle omstændigheder, så synes jeg ikke, det er Kastholm, der skal beslutte, hvorvidt nogle – af politiske grunde – er støtteværdige eller ej. Han skal end ikke antyde, at politiske kriterier (som han, bekvemt nok for sit argument, vælger at fremstille som moralske kriterier) spiller ind i uddelingen. Det er det, han i mine øjne har antydet, det er derfor, han bør gå af.

Som formand for litteraturudvalget er Kastholm embedsmand, ikke politiker. Han administrerer penge, han bestemmer ikke kriterierne for deres uddeling.

]]>
By: Martin Glaz Serup https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1871 Tue, 16 May 2006 08:48:00 +0000 #comment-1871 Er det? Er det den position Kastholm befinder sig i, at han godt kan se de litterære kvaliteter i et konkret stykke arbejde, men synes de er så etisk (eller hvad man skal kalde det) problematiske, at han føler han sidder i et dilemma – skal eller skal han ikke (sammen med resten af udvalget) bevilge den pågældende forfatter penge?

Herfra ser det mere ud som om Kastholm tager afstand til forskellige forfattere der har en bestemt politisk holdning og slår til lyd for den holdning ved at blande sig i den offentlige debat. Uagtet hvad de ellers skriver.

Der er vel to spor her – det ene er de forfattere, Den Blå Port nævner i deres leder (Vinn Nielsen, Thorup), som Kastholm så at sige ikke bryder sig om politisk, og så er der de forfattere som Egon Clausen nævner (Ejersbo, Kaarsbøl), som Kastholm så at sige ikke bryder sig om litterært. Det er vel forskellige ting – eller? (desuden kunne man nok, som Egon Clausen gør, beklikke formandens tilsvining af navngivne forfattere, jeg læste også den kommentar, og var der ikke også nogle interviews? Det var ikke specielt fint gjort, synes jeg, men det er måske en anden snak.)

]]>
By: Martin https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1870 Mon, 15 May 2006 22:01:00 +0000 #comment-1870 Jeg kan huske sidst Roubaud – sammen med Marcel Cohen – var i København, at vi diskuterede hvorvidt god litteratur kan være umoralsk. For Cohen udgjorde Celine et problem, for Roubaud var det Pound. Begge selvfølgelig pga. deres antisemitisme. Man kan så osse spørge sig selv, hvis man nu sad i det litteraturudvalg og Pound sendte en ansøgning med Canto LXXIII som eksempel – ville man så give ham penge? Ville man kunne blive siddende i udvalget, hvis man sagde nej?
Det er vel den position Kastholm befinder sig i?

]]>
By: Anonym https://kornkammer.dk/2006/05/15/den-bl-port-70/#comment-1869 Mon, 15 May 2006 21:33:00 +0000 #comment-1869 – ja, uduelighed er vel også et problem. Og problemet er ikke, at Kastholm udtaler sig om, hvad der er god eller dårlig litteratur; det er del af hans job, og så kan man jo være enig eller uenig med hans æstetiske holdninger. Problemet er, at han udtaler sig helt uforsonligt om navngivne (eller let udpegelige) forfattere på grund af deres politiske holdninger. Der er, har Kastholm senere erklæret (i Information) ikke tale om en “almindelig” politisk uenighed, konflikten skærer langt dybere end som så. Blandt andet vil han ikke længere sidde til bords med de, han er uenig med. De er nemlig ikke anstændige mennesker. Det er svært at se, hvordan han så skulle kunne dele penge ud til dem.

Man kunne spørge sig selv: Hvis oppositionen nu fik flertal ved næste valg, ville en radikal eller socialdemokratisk kulturminister så føle det nødvendigt at udskifte Kastholm ved førstkommende lejlighed? Hvorfor? Hvorfor ikke?

]]>